Psykolog Isabella Pedersen

Cand Psych Aut. – Specialist i Klinisk Psykologi

Parforhold og parterapi i København

Ligegyldigt, hvad der er skyld i, at parforholdet ikke fungerer optimalt, er der her for parret en ny mulighed for at opøve teknikker, som gør kommunika-tionen lettere, øger forståelsen og skaber grobund for, at nærværet gen-optages og vedligeholdes.

kvinde og mand i parterapi, der står mod ryggen til hinanden

Evnen til anerkendende nærvær er evnen til mentalisering. Mentalisering er et overordnet begreb for tilknytning, overlevelsesstrategier og fra selvafgrænsning til regulering af affekt. Det anerkendende nærvær er en evne, vi kan udvikle igennem hele livet!

Tilknytningsmønster og adfærd i parforholdet

I parterapi er det helt naturligt, at vi også undersøgelser dit tilknytningsmønster og din adfærd. Tilknytningen imellem mor og barn eller anden omsorgsperson er af overordentlig og afgørende betydning for, hvordan du senere interagerer med dine relationer og især den måde, du interagerer på i dit parforhold. Det er et grundlæggende mønster eller en adfærd, som vi præges af i de første leveår – i alderen 0-3 år. Der findes fire tilknytningsmønstre:

 

1)Tryg tilknyttede

2)Utrygt tilknyttede (afvisende/undvigende)

3)Utrygt tilknyttede (usikker/ængstelig adfærd)

4)Desorganiserede tilknytning

 

Du vil måske kunne genkende dig selv i mere end ét af disse tilknytningsmønstre alt afhængig af, hvad du har oplevet i din barndom. Er der særligt ét af de fire, som taler mere til dig, så vil du måske bedre forstå, hvorfor du og din partner handler, som I gør, i konfliktsituationer.

Trygt tilknyttede

Er du blevet begavet med en tryg tilknytning som barn hjemmefra, kan du lettere lytte til og rumme andres følelser og samtidig regulere dine egne. Dvs. du er fra et hjem, hvor forældrene vedkendte sig ansvaret for at skabe den gode og trygge stemning imellem dem og hjemmet. Du vil også have oplevet, at forældrene udtrykte en gensidig respekt over for hinanden og også over for dig. Du vil også have oplevet, at dine forældre tålte og tacklede forskelligheder på en fin og balanceret måde. Du vil også have oplevet, at dine forældre samarbejde og støttede hinanden og var gode til at genetablere kontakten til hinanden og til dig som barn efter en konflikt, stress og utryghed m.m.  På den måde vil en trygt tilknyttet familie sammen føle sig fri og tryg med hensyn til at udtrykke sig. De par, hvor begge har et trygt tilknytningsmønster har langt bedre forudsætninger for at både at fastholde og også genoprette et anerkendende nærvær, når et problem opstår.

Er du trygt tilknyttet vil du i et parforhold kunne:

  • Vise og modtage kærlighed
  • Give og modtage trøst
  • Spørge om hjælp, når der er behov for det
  • Knytte dig uden at miste dig selv
  • Føle at have oplevet tryghed i en relation
  • Både føle og handle i relation til andre

 

Utrygt tilknyttede med afvisende og undvigende adfærd

Er du vokset op i et utrygt tilknyttet hjem, vil du have oplevet ikke at få dækket dit behov for forudsigelighed og opmærksomhed fra kontakten til din omsorgsperson. Barnet har behov for beskyttelse, da det ofte afvises, overses eller bliver misforstået. Forældrene er ofte afvisende, uforudsigelige og fysisk distancerende, f.eks. i form af at tilbyde aktiviteter i stedet for nærhed. I kraft af barnets indre usikkerhed har det lave forventninger til andre og bliver derfor ofte afvist. Barnet oplever ikke at få den kærlighed, det har brug for, oplever ikke at kunne gøre sig fortjent til kærlighed, så det prøver at leve uden kærlighed og støtte og bliver dermed undgående og derfor igen ofte afvist. Barnet lærer sig derfor at forsvare sig mod at blive afvist og føle sig forladt. Derfor undlader barnet at søge trøst, når det bliver utrygt og bange, ligesom det undlader at vise egne behov, men orienterer sig i stedet mod legetøj eller andre ting.

 

Er du vokset op med en utryg tilknytning med afvisende eller undvigende adfærd, har du kun lidt fornemmelse for dine egne og eller andres følelser – det kan i hvert fald være rigtigt svært at mærke, hvad du føler eller sætte dig ind i, hvad din partner føler. Du vil f.eks. også have svært ved at finde indre ro, og du kan være meget sårbar over for stress.

Som utrygt tilknyttet med afvisende/undvigende adfærd kan du opleve at du:

  • Knytter dig til genstande, arbejde, projekter
  • Har en tendens til en selvtilstrækkelighed
  • Føler ubehag i sociale sammenhænge
  • Har en tilbøjelighed til at afslå hjælp og vil arbejde alene
  • Har en tendens til at trække dig tilbage og intellektualisere
  • Har vanskeligt ved at forholde dig til store begivenheder i livet, som indebærer tilknytning
  • Kan handle, men har svært ved at føle i relation til andre

Utrygt tilknyttede med usikker/ængstelig adfærd

Du er vokset op i en utryg tilknyttet familie, hvor du er blevet mødt med uforudsigelighed i måden, dine forældre har været til rådighed på, det kunne f.eks. være, at de har været uden for rækkevidde i forhold til dit behov for tryghed. Måske har den ene eller begge forældre været fysisk meget væk hjemmefra pga. arbejde, stress, sygdomme af fysisk eller psykisk karakter. På den måde kan forældrene have været meget svingende og ustabile i deres kontakt til dig. Forældrene har med denne form for tilknytning vist mindre rummelighed og været uforudsigelige i opmærksomheden over for deres børns udtryk for vrede og frustration. Forældrene kan her ofte selv være præget af stor grundlæggende bekymring over for deres børn og er inkonsekvente i deres måde at forholde sig til konflikter på. Nogle gange vil man se, at forældrene her er vældig meget på, og nogle gange ser man, at de viser alt for lidt opmærksomhed.

 

Du kan som voksen meget let opleve at blive fyldt op af følelser, uden at du ville kunne være i stand til at regulere dem, og dermed vil du nærmest opleve, at du bliver helt handlingslammet.

 

Er du utrygt tilknyttet med usikker/ængstelig adfærd, vil du:

  • Opleves af andre som klæbende
  • Være overopmærksom på andres reaktion
  • Have vanskeligt ved adskilles
  • Have et vedvarende behov for kontakt
  • Kunne opgive egen identitet til fordel for tilknytning
  • Idealisere partnere og overse hans/hendes fejl for at undgå adskillelse
  • Kunne føle, men have svært ved at handle i relation til andre

Overordnede forhold for de utrygt tilknyttede med både afvisende og usikre/ængstelige adfærd

De par, hvor begge eller én af parterne har et utrygt tilknytningsmønster med sig, er vokset op uden tilstrækkelig forudsigelighed og opmærksomhed fra forældrenes side. Her vil man ofte kunne se, at der opstår en følelse af mangel på respekt eller anerkendelse imellem hinanden, og det kan derfor være vanskeligt for den ene eller begge at fastholde eller genetablere et anerkendende nærvær. Her er man fuldt ud optaget af at være i sine egen overlevelsesstrategi.

Hvis vi f.eks. længes efter nærvær i vores parforhold, vil vi selvfølgelig forsøge at række ud efter det. Bliver vi efterfølgende ikke mødt eller afvist, udløser det naturligvis en overlevelsesstrategi, der har til formål at få mere nærvær og dermed presse på i kontakten, hvilket kan skabe konflikter i parforholdet, hvis enten den ene eller begge er utrygt tilknyttede.

Desorganiserede tilknyttede

Det sidste tilknytningsmønster ud af de fire, er den desorganiserede tilknytning. Her har din opvækst sandsynligvis været særdeles forstyrrende, og kontakten til dine forældrene har været meget vanskeligt at opretholde. Dette skyldes ofte, at dine forældrene har båret på og sikkert stadig bærer på belastende oplevelser eller hændelser, som de har haft med sig fra deres egen barndom. Og bliver disse forældres ubearbejdede traumer ikke behandlet professionelt, vil dette resultere i, at forældrene ikke formår at møde deres børns behov for tryghed og kontakt. Disse forældre reagerer med irritation, aggression eller angst, når deres børn græder eller opleves som krævende – blot fordi barnet ønsker at få kontakt og nærvær. Det kan føre til, at forældre mishandler deres børn fysisk og/eller psykisk. Resultatet er, at børnene på den ene side er bange for forældrenes reaktioner, samtidig med at de instinktivt forsøger at knytte sig til dem. Dette er en umulig opgave for et lille barn og fører til, at dét som voksen:

  • Vil kunne udvise uforudsigelige i alle sammenhænge og også i nære relationer
  • Vil være splittet og mærke en konstant indre uro i alle sammenhænge også når det gælder relationer.

Et parterapi forløb hos mig vil typisk tage udgangspunkt i Relations Fokuseret Terapi eller IMAGO

mand der sidder med armen om en kvinde på en badebro ved en sø

Har I som par et ønske om udvikling og fordybelse i jeres relation, er Relations Fokuseret Terapi/IMAGO den bedste måde at få opøvet nye kommunikationskompetencer på. Der er nemlig fokus på indarbejdelse af ny viden som forudsætning for vedblivende forandring og udvikling i parret/familien. I sin grundform er det en parterapi metode, hvor parret lærer at lytte og sætte sig i den andens sted på en rummende og medfølende måde. Egenskaber, der skaber de gode vækstbetingelser og åbner op for den psykiske bagage, vi alle har med os, og dermed har vi også fokus på, hvordan vi interagerer med vores partner.

Det er med afsæt i, at frustrationer er nøglen til mere viden, som automatisk giver adgang og mulighed for en potentiel vækst og personlig udvikling. For når vi kan se, at der bag ved enhver kritik ligger en frustration og bag den en længsel og bag den en gammel længsel. Ja så har vi en oplagt mulighed for at udvikle os individuelt og/eller som par.

Et parterapi forløb og andre terapiformer

Udover Relations Fokuseret Terapi vil parterapien ofte også indeholde en blanding af andre metoder, som f.eks. adfærdsterapi, ACT, hypnoterapi og Mindfulness og eller MSC – Mindful Self-Compassion, alt afhængig af parrets ønsker og mål. Og er der traumer, som under forløbet dukker op til overfladen, vil det være hensigtsmæssigt at skifte spor til traumebehandling, og her bruger jeg metoden EMDR.

 

I parterapi tager jeg også udgangspunkt i 90/10-fordelingen

“90/10″-reglen betyder, at 90 % af den frustration, du mærker, er udtryk for gamle erfaringer, du har med dig. De resterende 10 % handler om den aktuelle situation eller den adfærd, du oplever hos din partner, og som har været med til at udløse selve frustrationen. Så kort fortalt: Dét, du mærker, er dit, og derfor ejerdu 90 % af de følelser, som opstår inde i dig. De 10 % er dét, som din partner enten har givet udtryk for eller måske mangel på samme.

Det er ofte sådan, at gamle erfaringer bruges ubevidst i parforholdet og i forældreskabet. Derfor kan der desværre ikke bare tages rationel beslutning om at ændre de ikke så hensigtsmæssige måder at være på.

Der må derimod opøves nye færdigheder over tid, dvs. nye måder at være sammen på, der har det mål for øje, at parret efter bedste evne forsøger at skabe en mere rummelig, indsigtsfuld og medfølende ramme for parforhold. I har som par derfor en unik chance for at udvikle både jeres parforhold og jeres forældreskab og derigennem hjælpe jeres barn/børn, samtidig med at I udvikler jer selv.

Hvornår er det en god idé at vælge parterapi?

Når I som par ønsker at udvikle eller afvikle et forhold, vil det være hensigtmæssigt at bruge parterapi som et middel til at opnår consensus uanset om I bliver sammen eller ønsker at slutte forholdet.

Det, jeg kan hjælpe dig/jer med i parterapi, når I ønsker at udvikle jeres forhold, vil være at:

  • Undersøge de bagvedliggende ønsker, længsler og behov, I hver især har, og udvikle videre på disse efter en fælles plan.
  • Få udarbejdet leveregler, som I begge finder tryghed i
  • Udvikle jeres bevidste forældreskab
  • Psykoedukation – læren om, hvordan vi bedre forstår de psykiske bevæggrunde for, hvorfor vi handler, som vi gør. Her er der et helt naturligt kig tilbage i vores barndom, men stadig med udgangspunkt i de kriser og frustrationer, vi står i nu og her.
  • Træne en særlig samtaleteknik fra IMAGO, så det bliver langt nemmere at rumme partnerens frustration uden at reagere. Det handler her om at lære at blive på egen banehalvdel.
  • Hjælpe jer med at skabe en tryg ramme, for at I kan give udtryk for alle negative følelser på en passende måde
  • At I får øvet jer på, hvordan I samler op på hinanden, efter at en af jer har udvist vrede, så I kan føle jer trygge ved hinanden igen
  • Få bugt med enhver form for kritik, da det er demotiverende og udløser utilstrækkelighedsfølelser
  • Undersøge, hvordan I bedst udviser ansvarlighed over for hinanden ved at løse uoverensstemmelser/konflikter hurtigt og stadig have et tæt forhold.
  • Give plads til at påskønne og anerkende hinanden
  • Få talt om, hvad I kan gøre for at blive mere intime, hvis det er gået tabt.
  • Undersøge, hvordan I kan være støttende og oprigtige over for hinanden
  • Skabe en fælles ramme i vigtige familiemæssige beslutninger
  • Få udvekslet drømme og idéer
  • Få konkretiseret jeres fælles værdier som par og på andre vigtige områder, som overlapper parforholdet eller familielivet.
  • Udvikle og finde de fælles mål, som hjælper jer henimod jeres fælles værdier.

Der vil blive lagt vægt på selvstudie imellem sessionerne i form af anbefalinger bøger og emner, der skal læses og arbejdes med, samt øvelser.

en kvinde og en mand i parterapi der kysser

Dét jeg kan hjælpe dig/jer med, hvis I er i en afvikling af jeres parforhold, vil være, at:

  • Undersøge, hvilken måde der er den bedste for jer at få afsluttet jeres forhold på, så I fremadrettet kan have fokus på forældreskabet og det videre samarbejde, hvis der f.eks. er børn i forholdet.
  • Vi vil i fællesskab udarbejde en plan og en strategi til alles bedste i forhold til en evt. skilsmisse, herunder økonomi, børn, bolig, svigerfamilie og fremtidigt samvær i øvrigt m.m.
par der står med ryggen til hinanden og en ung pige der står i midten